PigePower samling 3 - Kirke Hyllinge
🔥 BadmintonBonanza for Piger 🔥
Er I klar til en serie af superfede badmintontræninger fyldt med sved på panden, grin og nye venskaber? Så hop med på vores PigerPower-hold og oplev en unik kombination af inspirerende træning og tøsehygge.
Forestil dig dette: Du træder ind i hallen, spændingen er til at tage og føle på, og du er omgivet af andre passionerede piger, der alle deler din kærlighed til badminton. Vores PigePower-træninger giver dig det bedste af begge verdener – seriøs træning og masser af sjov. Uanset om du er en erfaren spiller eller bare elsker at svinge ketsjeren, så er der plads til dig her.
Hvad kan du forvente?
- Spændende træningsdage, hvor vores dygtige kvindelige trænere, Caroline Vestergård og Mie Bouet, sørger for at kaste badmintontryllestøv på din teknik og samtidig skal have det sjovt.
- Aftensmad og sjove sociale aktiviteter hver gang – vi tror på, at den bedste træning også inkluderer tid til at hygge og grine sammen.
Hvem kan deltage?
- Primært U13-17MABC piger, der er klar til at give den gas på banen og har lyst til at møde nye venner. Passer din alder eller niveau ikke lige med førnævnte, og synes du stadig, det lyder spændende, så skriv eller ring til Linnea (info ude til højre), så ser vi, om vi ikke kan finde en plads til dig alligevel 😊
Kom og bliv en del af vores fantastiske PigePower-fællesskab, hvor du kan udvikle dine færdigheder, finde nye venner og have det sjovt både på og uden for banen. Tag din badmintonketcher og dit gode humør med – vi lover, at det bliver sjovt! Vi glæder os til at se dig give den gas i hallen sammen med de andre engagerede badmintonpiger.
Træningerne er støttet af DGI Badminton og Badminton Sjælland.
Den sidste PigePower-træning finder sted:
- 21/3 2025 i DGI Nordsjælland kl. 17-20
Vores dygtige trænere til denne samling er Linnea Laursen og Annika Freja Sørensen - og I kan godt glæde jer!
Linnea var også en del af PigePower sidste sæson, og hun kommer derfor med stor viden og kæmpe kapow til disse samlinger⚡Hele fjer-karrieren har foregået og foregår stadig i Jernløse Badminton Klub, hvor hun i 13 år har undervist andre. Alle slag med tempo i er favoritslag, og det er egentlig meget sigende om Linnea som person. Hun kommer til at være primusmotor for at skabe gode fællesskaber og god stemning – så glæd jer 🙌
Annika har de seneste syv år haft en ketsjer i hånden, og de seneste tre år har hun også haft trænerkasketten på. Badmintonrejsen startede i Farum Badminton, hvor hun stadig er en champ i mix og til smashopsamling, som også er favoritslaget 💪 Hun glæder sig til at give den fuld gas med både badminton og hygge.