Begynderturnering i Bjæverskov

Hvornår
25. jan 2025 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Skovbohallerne, Halvejen 12, 4632 Bjæverskov, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 15 år, begynder

Nummer
202517104503

Er du ny badmintonspiller? Er du vild med at give den fuld gas på badmintonbanen? Og er du nysgerrig efter at få kendskab til turneringsverdenen? Så er dette tilbud lige det rette for dig.

Turneringen er for alle U9-, U11-, U13-, og U15-spillere, der er startet med at spille badminton i denne eller forrige sæson, og som ikke tidligere har deltaget i pointgivende turneringer eller holdkampe.

Hvad får du ud af at deltage i en begynderturnering?

Målet med begynderturneringen er at give dig en sjov oplevelse, en god mulighed for at øve dig på alt det du har lært til træning og en blid introduktion til turneringsverdenen.

Du og dine forældre får lejlighed til at opleve spændende kampe, kampprogram, turneringsbord, kampsedler og alt, hvad der i øvrigt hører med til en 'rigtig' turnering. Samtidig bliver I ’taget i hånden’ og får mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål, der ofte melder sig hos nye spillere og forældre.

Program for dagen

Vi starter med en gennemgang af reglerne i single, en lynintroduktion til programlæsning og en god fælles opvarmning.

Derefter går kampene i gang. Vi spiller kun singler. Spillerne inddeles i puljer, og der spilles på tid, så alle får så mange kampe som muligt i løbet af 3 timer. Vi sigter efter, at du kommer til at spille mod jævnaldrende på samme niveau, og vi vil under turneringen gøre vores bedste for at skabe en tryg og hyggelig atmosfære, i håb om at alle – uanset sejre eller nederlag – går hjem med en god og glad oplevelse i badmintontasken.

Efter kampene er der medaljer, diplomer, frugt og saft til alle deltagere. 

Mødetid

U9-U11 spiller kl. 10.00-13.00

U13-U15 spiller kl. 13.00-16.00

Hvad skal du medbringe?

Det eneste du skal medbringe til begynderturneringen er indendørssko, drikkedunk og en ketsjer. Det vil være muligt at låne en ketsjer, hvis du ikke selv har én.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer