I dag jonglerer de unge mellem skole, fritidsaktiviteter og digitale fællesskaber i et hektisk tempo, hvor krav og forventninger fra alle sider konstant presser på. Men hvad nu, hvis løsningen ikke ligger i at konkurrere om deres tid, men i stedet i at samarbejde om at skabe meningsfulde fællesskaber?

Netop denne tankegang har drevet projektet Ungefællesskaber på Idrætsfaciliteter – et initiativ, hvor Københavns Kommune og DGI Storkøbenhavn sammen udforsker, hvordan vi kan bygge broer mellem unges mange arenaer og skabe fællesskaber, der giver dem lyst til at blive og trives.

Et projekt med ambitioner – og samarbejde i fokus

Målet har været at engagere flere unge i foreningslivet ved at møde dem dér, hvor de er. Ved at bygge bro mellem idrætsforeninger og aktører som Ungeværk, gymnasier og kommunens forvaltninger blev der skabt nye rammer for fællesskaber, der gjorde det muligt for unge at være aktive flere steder.

"Det handler om at gøre fællesskaber tilgængelige," forklarer Kirstine Sejr, projektleder i DGI Storkøbenhavn.

"I stedet for at presse unge til at vælge ét sted, ønsker vi at åbne dørene mellem flere forskellige fællesskaber."

Konkret er en ungdomsklub flyttet ind på et idrætsanlæg på Amager, og der er skabt gode koblinger til lokale foreninger. Og på gymnasier har idrætsforeninger kørt en række forløb i de tidlige eftermiddagstimer, så eleverne kunne prøve kræfter med sporten i forlængelse af skoledagen.

Street mentor: Ung til ung

I Ungeværket Joker på Amager og i Kulbaneparkens Kulgrav har projektet haft fokus på at engagere unge gennem uddannelse. Via Street Mentor har de unge fået mulighed for at træde ind i en ny rolle som trænere og rollemodeller.

På Amager har otte unge fra Ungeværket Joker gennemført hjælpetræneruddannelsen Street Mentor i samarbejde med basketballklubben Amager Gators, hvor de unge blev inviteret ind som medlemmer og hjælpetrænere efterfølgende på lokale hold.

”Jeg synes, det var mega sjovt at komme til Street Mentor, fordi vi lavede mange fede øvelser. Vi havde et godt fællesskab og det var generelt bare en god oplevelse,” fortæller Yaasir på 14 år.

Abdullahi er enig:

”Det bedste var, da vi spillede kamp mod hinanden, fordi jeg var sammen med mine venner.”

I Kulbaneparken samarbejdede Valby Skate med ungdomsklubben Lykkebo for at uddanne otte unge som streetmentorer med fokus på skateboard.

"Vi havde længe oplevet, at mange unge brugte vores faciliteter uden at være en del af foreningen," fortæller en repræsentant fra Valby Skate.

"Ved at invitere dem ind og give dem ejerskab, skabte vi både en bedre kultur og et stærkere fællesskab."

De unge afsluttede forløbet med at undervise deres klubkammerater i CPH Skatepark – et event, der både fejrede deres indsats og styrkede deres tilknytning til skate-miljøet.

Nye idrætsfællesskaber på gymnasierne

På Københavns Åbne Gymnasium blev der etableret et samarbejde, hvor foreningsaktiviteter rykkede helt tæt på de unge.

"Vi ønskede at gøre idræt tilgængeligt og relevant for vores elever," siger Mikkel, idrætsfaglig koordinator på gymnasiet.

"Ved at samarbejde med foreningerne kunne vi skabe tilbud, der passede ind i deres hverdag."

I forlængelse af samarbejdet med gymnasiet og Fremad Valby, har man arbejdet videre med at oprette et pigefodboldhold, hvor pigerne kan deltage i fodboldtræning på skolen med en træner fra Fremad Valby. Målet har været at fjerne barrierer for deltagelse for pigerne.

”På den måde har vi gjort det nemmere for pigerne at være med, uanset om man er helt nybegynder eller øvet fodboldspiller”, siger Christian Theilgaard, som er sportslig koordinator for pigeafdelingen hos Fremad Valby.

”Det er vigtigt med et tilbud til pigerne, hvor man kan starte som nybegynder uden at føle sig udenfor på et etableret hold.”

Unge viser vejen til foreningsliv: Nye forbindelser

Mange unge ser desværre foreningslivet som en lukket verden. For at bygge bro mellem de uformelle og formelle miljøer har projektet eksperimenteret med kreative løsninger.

I Copenhagen City Taekwondo Klub blev der produceret en "find vej"-video, hvor tre unge fra foreningen var med til at lave optagelserne. Videoen viste, hvordan man finder frem til klubben, og hvad den tilbyder.

"Vi oplevede, at mange ikke vidste, hvor vi lå, eller hvad vi lavede," fortæller Farooq, som er frivillig i foreningen.

"Nu kan vi vise det på en måde, der rammer andre unge."

En vigtig erfaring fra projektet er, at de unges engagement vokser, når de er med til at definere rammerne.

"De unge ved bedst, hvad de har brug for," understreger projektleder i DGI Storkøbenhavn Karen Marie Keller Andersen.

"Når vi lytter til dem, skaber vi løsninger, der holder."

Denne tilgang har også gjort det muligt at skabe bæredygtige strukturer, hvor aktiviteter kan fortsætte, selv når projektet ophører. Gennem kontingenter og lokale samarbejder dannes grobund for videreførelse af initiativerne, hvor støtteordninger via kommunen til kontingent som fx fritidspas er helt afgørende.

Projektet Ungefællesskaber på Idrætsfaciliteter viser, at samarbejde mellem unges forskellige livsarenaer såsom skole, ungdomsklub og fritidsliv kan gøre en forskel.

Frem for at de forskellige arenaer kæmper for de unges opmærksomhed og tid, er det muligt at skabe fællesskaber, der favner unges komplekse hverdag.

Læs evaluering af projektet

Unge i centrum for nye fællesskaber