Dansk tennis har oplevet en betydelig udvikling og medlemsvækst på knap 17 procent siden 2016. I denne artikel dykker vi godt ned i medlemstallene – så hold tungen lige i munden – og kigger nærmere på de centrale tendenser, der har præget tennissporten i Danmark gennem de ni år, og heraf tre projektfaser, som Bevæg dig for livet har strakt sig over.

Tydelig ’turnaround’ i medlemsudviklingen

Den samlede medlemsudvikling i DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund – når man renser for overlap – viser en markant forandring før kontra under Bevæg dig for livet - Tennis (BDFL).

I de tre sidste år inden BDFL fra 2012 til 2015 faldt medlemstallet i de danske tennisklubber med 6820 medlemmer svarende til godt ni procent. Grundlaget gjorde det på ingen måde en let og nærlæggende opgave at få skabt ny vind i sejlene i en tid, hvor optimismen ikke sprudlede i dansk tennis, og medlemstallet siden start 90’erne havde sivblødt til et lavpunkt.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at medlemstallet i tennisklubberne er steget med 11646 (16,5 procent), siden Bevæg dig for livet blev til i 2016, og endda med en flot vækststime i seks af de seneste syv år. Medregner man alle de nye padelmedlemmer i selv samme tennisklubber, er stigningen oppe på hele 32498 medlemmer, hvilket udgør en markant vækst på hele 46 procent.

Tennis klarede cuttet gennem alle tre faser

Ikke alle BDFL-idrætter er blevet belønnet med fondsmidler igennem alle tre projektfaser. Det blev tilfældet for tennis, hvor de opløftende argumenter blandt andet var det tætte samarbejde mellem DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund samt det faktum, at tennis fik succes med at nå ud til og hverve medlemmer i alderen 25-59 år, hvilket netop har været hovedmålgruppen i DIF og DGI’s fælles idrætsvision ”Bevæg dig for livet”.

Der er tale om en klar transformation blandt voksne i alderen 25-59 år, hvor landets tennisklubber i årene op til BDFL mistede over 5000 medlemmer, og i årene under BDFL har vundet noget flere tilbage:

Voksne 25-59 år: 2012-2015 (før): -5.474 medlemmer (-15,8 procent frafald)
Voksne 25-59 år: 2015-2023 (under): +5.887 medlemmer (20 procent vækst)

Især konceptet ’Voksenintro’ har været med til at skabe fokus på rekruttering af voksne breddespillere. Det er nemt for klubberne at iværksætte, og let for de nye spillere at komme i gang med. Foruden Voksenintro har BDFL-projektet også haft fokus på koncepter målrettet børnefamilier, unge og 60+. Ser vi totalt set på medlemsudviklingen for voksne 19+ år, er den positive forandring før kontra under BDFL endnu mere udtalt.

Voksne 19+ år: 2012-2015 (før): -3.659 medlemmer (-6,7 procent frafald)
Voksne 19+ år: 2015-2023 (under): +11.857 medlemmer (23 procent vækst)

”Vi har oplevet en positiv tendens, når det kommer til tennisklubbernes opmærksomhed på voksne motionister. Førhen var der ikke mange klubber, der havde træningshold målrettet voksne breddespillere. Det er nu blevet en fast og naturlig del af programmet i mange klubber,” siger Lorenz Sønderby, projektleder for Bevæg dig for livet - Tennis.

Vækstaftaler trækker læsset

Den positive medlemsudvikling i dansk tennis er især båret af de klubber, som har samarbejdet med DGI og DTF om en treårig vækstaftale, der udgør et udviklingsforløb med fokus på rekruttering og gode klubmiljøer.

"Bevæg dig for livet - Tennis har haft et utrolig stærkt koncept fra starten, især med vækstaftalerne, der er bundet op på forskellige aktiviteter, som klubberne kunne vælge mellem alt efter deres lokale kontekst. Med en tæt opfølgning mellem klub og konsulent, forpligtede parterne hinanden på målopfølgning, hvilket er en af forudsætningerne for, at tennissporten har haft en så markant stigning," siger Susan Hilden Otte, tidligere BDFL-programleder og i dag souschef i DIF Udvikling.

En hurtig sammenligning af tennisklubberne henholdsvis med og uden vækstaftaler siden 2015 viser den gunstige indvirkning, det kan have at indgå en vækstaftale:

Med vækstaftale: 9.032 flere medlemmer i 261 klubber (+35 medlemmer/klub)
Uden vækstaftale: 2.614 flere medlemmer i 326 klubber (+8 medlemmer/klub)

Og målene om antal vækstaftaler er til fyldest blevet indfriet igennem alle tre projektfaser, hvor der totalt set er blevet indgået hele 394 af slagsen.

Fase I (2016-2018): Mål: 150 - Resultat: 159
Fase II 2019-2021): Mål: 100 - Resultat: 110
Fase II (2022-2024): Mål: 100 - Resultat: 125

Vækstaftalerne bringer DGI og DTF endnu tættere på landets klubber, og samarbejdet mellem klubber og tenniskonsulenter har overordnet set været virkelig givtigt, hvor godt og vel 80 procent af klubberne fra år til år har opnået en bedre medlemsudvikling.

En vækstaftale er altså ikke en sikker garanti for succes, men kræver altid en ihærdig indsats fra alle parter.

Evalueringsundersøgelsen blandt de klubber, der gennem de seneste år har arbejdet med en vækstaftale, viser, at godt 15 procent af klubberne blot har oplevet en marginal effekt via en vækstaftale. I løbet af tre år kan der altid opstå uforudsete situationer, hvor især skiftende bestyrelser eller konsulenter har været udfordrende.

Evalueringen viser dog også, at det der betyder mest blandt flest klubber med en vækstaftale er, konsulenternes råd og sparring, påfund af nye idéer og inspiration samt fornyet fokus og overblik.

”Vækstaftalerne blev et nybrud i dansk idræt, hvor vi gjorde op med de korterevarende udviklingsforløb, der ofte ikke indebar klare mål og virkede noget diffuse i både indhold og opfølgning. Lignende varianter af vækstaftaler er derfor sidenhen blevet indført i andre idrætter,” siger Lorenz Sønderby.

Samarbejde satte gang i stor medlemsudviklingen i tennis