Nogle af de mest alvorlige akutte skader i håndbold – og de næst-mest hyppige efter ankelskader – er skader på knæet.

Det så vi senest under VM, hvor Lotte Grigel måtte udgå med en korsbåndsskade mod Tunesien. Også en profil som Lærke Møller måtte melde afbud til VM på grund af en knæskade.

Korsbåndsskader er specielt hyppige i håndbold, fordi der sker mange vrid i knæet i forbindelse med hurtige retningsskift og belastninger, når man lander efter skud og tacklinger.

Knæskader opstår typisk over tid, og derfor er det enormt vigtigt at forebygge skaderne.

Herunder giver tidligere landsholdsspiller – og nu fysioterapeut og Ph.D-studerende – Merete Møller dig gode råd til, hvordan du behandler en knæskade.

Fakta om knæskader

Korsbåndsskader er blandt de mest frygtede skader i håndbold. Dels fordi de giver større risiko for slidgigt, og dels fordi skaderne ofte fører til lange skadespauser på op til 12 måneder. Knæskader udgør 55 procent af alle skader, der behandles hos læge og lægevagt, ifølge sitet stopskader.nu. Korsbåndsskader forekommer tre til fem gange hyppigere hos kvinder end hos mænd, og hvis man ikke laver forebyggende øvelser, kan man forvente at fire til otte procent af alle håndboldspillere får en ny skade hver sæson.

Årsag til knæskader

De fleste knæskader sker i forbindelse med en finte, hvor man laver hurtige retningsskift og derved belaster knæet. I andre idrætsgrene kan det ske, at man får en tackling direkte på knæet, hvilket ikke sker så ofte i håndbold. Men en overbelastningsskade kan også opstå, uden man egentlig lægger mærke til det. Det sker i de situationer, hvor man over tid har belastet knæet for meget og pludselig oplever smerte i knæet.

Sådan behandles en knæskade

De hyppigste akutte knæskader er skader på det inderste ledbånd, det forreste korsbånd og på menisken. Behandling af en akut knæskade vil afhænge af hvilken type skade, du har. Fælles for dem alle gælder dog, at det er vigtigt at anvende PRICEM-tilgangen lige når er skaden er sket. Behandling og optræning bør altid indebære grundig undersøgelse og opfølgning af fysioterapeut eller læge.

Sådan undgår du knæskader

Knæskader kan forebygges eller reduceres reduceres ved at have fokus på "knæ-over-tå"-position, når du løber, finter og vender i træning og kamp. Det betyder, at du skal kunne trække en lige linje fra hofte, knæ til ankel. Knæene må altså ikke kommer ud over tæerne. Derudover er det en god idé at fokusere på, at man lander på begge ben med en smule bøj i benene efter skud og tacklinger.

PRICEM-behandling forklaret

P = Protection (Beskyttelse)
Skadestedet skal beskyttes mod yderligere skade, og det er specielt vigtigt de første 48 timer. Grunden til det er, at det skadet væv fortsat vil kunne bløde i denne periode.

R = Rest (Hvile)
Skadestedet skal holdes i ro, det vil for eksempel sige, at man ikke skal træde ned på en skadet ankel. Begrundelsen er den samme; at undgå blødning.

I = Ice (Nedkøling)
Nedkøling virker først og fremmest smertedæmpende. Ved at reducere temperaturen på skadestedet kan blødningen også blive mindre. Man kan bruge knust is, kølepakninger/isposer. Man bør lave en nedkøling de første 4-8 timer, eller så længe det gør ondt. Det kan også gøres ved, at man lader rindende koldt vand løbe på skaden i 2o minutter, hver 3. til 4.time. Anvend ikke kølespray! Der opnås ingen dybdevirkning, og der er stor fare for forfrysningsskader.

C = Compression (Kompression med bandage)
Man lægger bandage omkring skadestedet. Den skal være så stram som mulig, men uden at stoppe cirkulationen forbi skadestedet. Kompressionen bør opretholdes de første 48- 72 timer. Brug aldrig uelastisk tape, bl.a. af hensyn til blodtilførslen. OBS: Bør anlægges først for mekanisk at hindre/mindske blødning.

E = Elevation (Få den skadede kropsdel op)
Det skadede område skal holdes højt (over hjertehøjde). Blodtrykket bliver herved lavere på skadestedet, og blødningen mindskes.

M = Mobilisering (Bevægelse af skadet kropsdel)
Bevægelse inden for smertegrænsen af et skadet led, f.eks. efter en forvridning fremmer blodgennemstrømningen. Derved nedsættes hævelsen, fremmes ophelingen og dæmpes smerten. Hvis der er tvivl om, hvad udøveren må, så kontakt en læge eller fysioterapeut. PRICEM-behandlingen skal fortsætte kontinuerligt i 1-2 døgn for at være effektiv.

Kilde: Merete Møller og stopskader.nu

Bliv skaderne kvit

DGI Håndbold sætter fokus på skader - og på hvordan du forebygger og behandler.

Læs temaet, og bliv skaderne kvit.

Om Merete Møller

Merete Møller er uddannet fysioterapeut fra 2005 og tidligere elitehåndboldspiller.

Hun er cand.scient.san og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i årsager til belastningsrelaterede skader i forbindelse med håndbold.

Hun står bag siden stopskader.nu.

Dyrk den gode opvarmning

Opvarmning er essentielt i forbindelse med skadesforebyggelse, og du bør altid starte din træning med en god en af slagsen.

Find inspiration til den gode opvarming på DGI Trænerguiden - der er masser af øvelser, spil og lege at gå igang med.

Knæskader: Sådan forebygger og behandler du