”Alle unge – ikke mindst unge uden for job eller uddannelse – har brug for gode fællesskaber.”

Sådan lyder det fra DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen i kølvandet på den politiske aftale om Ungeløftet, der blev præsenteret 22. oktober.

Ungeløftet skal løfte cirka 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller har et arbejde. Mange af dem har forskellige udfordringer og næsten halvdelen har en psykiatrisk diagnose.

Som en del af aftalen får DGI 4 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028, så flere unge bliver en del af idrætsforeningernes forpligtende fællesskaber.

Fællesskab er godt for alle unge

”Vi glæder os til at bidrage med det, vi i DGI og idrætsforeningerne er gode til og har erfaringer med, fordi vi ved, at det er godt for alle unge at være en del af et aktivt fællesskab," siger Charlotte Bach Thomassen.

Hun peger på, at de unge, der er i målgruppen for Ungeløftet, næppe af sig selv kommer i idrætsforeningerne, og samtidig viser erfaringerne, at det ikke kun er økonomi, der er en barriere for at være med i en forening.

"I idrætsforeningerne er der gode erfaringer med både at hjælpe unge i forskellige livssituationer og indgå i lokale samarbejder. F.eks. har vi i esport oplevet unge gamere, der er rykket fra kælderværelset til foreningen og fået mod på at blive hjælpetrænere. Det er med til at give en tro på, at jeg kan bidrage med noget," siger Charlotte Bach Thomassen.

Rigtigt med et bredt partnerskab

Aftalen om Ungeløftet blev præsenteret af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og er indgået mellem Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Læs pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet om Ungeløftet og hele aftaleteksten

Og DGI's formand kalder Ungeløftet for en stærk aftale.

”Det er stærkt, at Regeringen investerer i, at mange aktører på tværs af sektorer bidrager til denne store udfordring. Og vi er glade for et bredt partnerskab, hvor civilsamfundet er en vigtig del,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Lokale foreninger kan søge tilskud mv

I aftaleteksten står der, at civilsamfundet og foreningslivet spiller en afgørende rolle, fordi de kan tilbyde unge mulighed for at blive en del af et forpligtende fællesskab, hvor de gradvist inviteres til at tage et ansvar, der matcher deres ressourcer og kompetencer.

Samtidig betones det, at det er vigtigt, at de alt for mange unge, der endnu ikke oplever sammenholdet og hverdagen på en arbejdsplads eller en uddannelse, kan blive en del af andre meningsfulde fællesskaber. Og at fællesskaber forebygger mistrivsel og ensomhed.

Det skal nu afklares mere præcist, hvordan aftalen udmøntes. Men det står klart, at lokale foreninger vil kunne søge om tilskud til kontingentnedsættelse eller fuld kompensation for unge i målgruppen. Der kan også gives tilskud til tiltag, der øger foreningernes evne til at rumme og række ud til målgruppen.

Idrætsforeningernes fællesskaber skal løfte unge uden job eller uddannelse