I Danmark roser vi sjældent hinanden for det, vi gør godt. Vi synes, det er pinligt at give et klap på skulderen en gang imellem, og så lader vi hellere være. Også selv om det drejer sig om et stykke frivilligt arbejde.

Det er synd, mener erhvervspsykolog Henning Green. Foreningerne vil nemlig fungere bedre, hvis lederne lærer at give hinanden feedback.

"Vi har så mange foreninger, fordi vi danskere er gode til at organisere os og til at snakke sammen. Men vi kan blive endnu bedre til det, hvis vi begynder at give hinanden tilbagemeldinger, på det vi laver," siger erhvervspsykologen.

Det frivillige arbejde skal give mening

Der er ingen vej uden om den konstruktive kritik, vurderer Henning Green:

"Tidligere gjorde unge, hvad der blev sagt. I dag vil de se en mening med det, de skal gøre i en forening, og de vil have indflydelse på beslutningerne. Den frivillige leder skal i langt højere grad bruge sine personlige kompetencer til at motivere dem. Derfor har han brug for at få at vide, hvordan han fungerer som leder. Ellers risikerer han at gå i stå."

Efterspørg selv at få feedback

Hvis ikke de andre ledere i foreningen af sig selv giver feedback, må du selv sørge for at få den.

Som formand kan du for eksempel slutte bestyrelsesmødet af med at bruge tre minutter på at spørge de andre, hvad de synes om den måde, du har ledet mødet på. Du kan også lave et lille skema at gå frem efter.

6 forslag til spørgsmål

Du skal ikke lade dig nøje med svar som: ”Det gik da meget godt”. Kvalificér feedbacken ved først at stille konkrete og senere uddybende spørgsmål:

Hvad synes I om dagens møde?
Hvordan synes I, at jeg har ledet mødet?
Hvordan har stemingen været?
Hvad gik godt?
Hvad gik mindre godt?
Hvordan kan det blive bedre?

Lyt – og lov ikke for meget

Metoden stiller store krav til spørgeren – og formanden i ovennævnte tilfælde. Han skal lytte opmærksomt og signalere, at han vil tage en eventuel kritik til efterretning.

"Men formanden – eller spørgeren – skal ikke love, at han vil forbedre sig til næste gang. Det kan han alligevel ikke holde. Men det er vigtigt, at han vil tænke over det, han får at vide, for så vil de andre synes, at der er en mening i at give ham feedback," siger Henning Green.

En anden metode er, at formanden selv prøver at forstå de signaler, han får fra medlemmerne og de andre ledere. At han tænker over, hvordan han virker på andre mennesker. Men det kan være en farlig vej at begive sig ud på.

"Nogle vil have en tendens til at bebrejde sig selv, hvis de får opfattelsen af, at andre ikke kan lide den måde, de fungerer på i foreningen. Andre vil skyde skylden fra sig og bliver mere og mere selvrådende."

Fokus på de gode kompetencer

Henning Green er godt klar over, at der vil være en tendens til, at man stiller sig tilfreds med det arbejde, en leder yder i en idrætsforening. Han gør det frivilligt, og så kan man ikke lide at sige, at han skal blive bedre til det. Den undskyldning dur bare ikke.

"Det er ikke et spørgsmål om at sige til en leder, at han gør noget forkert. Man skal gribe ham i at gøre noget godt, som han kan blive endnu bedre til. Der er masser af ledere, der har været ledere i en forening i årevis uden at bruge alle deres ressourcer, fordi de har været skruet ned i en bestemt rolle. Derfor er foreningslederne nødt til at spørge sig selv, om de kan sparke sig selv bagi, så deres frivillige arbejde bliver mere effektivt," siger Henning Green.

Giv konstruktiv kritik til hinanden i udvalg og bestyrelse