Af Anne Ravn

Faste betyder, at man afholder sig fra at spise i en bestemt periode, så man f.eks. kun spiser i tidsrummet fra kl. 12-20 og resten af de vågne timer nøjes med at drikke lidt kaffe og vand. Det kaldes periodisk faste.

Baggrunden for fastes popularitet er hypoteser fra dyreforsøg, som har vist, at faste i yderligere nogle timer i døgnet end de typiske 10-12 timer om aftenen, og mens vi sover, sænker stofskiftet og celledelingen i organismen og får dyrenes aldring til at ske langsommere.

Resultaterne fra dyreforsøg afprøves nu i undersøgelser i relation til mennesker, og der er foreløbig ikke videnskabeligt belæg for, at faste forlænger menneskers liv.

Faste giver kontrol

Når 16 timers faste er populært og i søgelyset, skyldes det, at den relativt korte fastetid er forholdsvis nem at overholde uden for stor negativ effekt på ens sociale liv og ydeevne. Samtidig er tidsrummet langt nok til, at kroppen når at forbrænde fedtvæv, men ikke langt nok til at føre til uhensigtsmæssigt tab af knogle- og muskelmasse.

Nogle interviewpersoner beretter, at de finder det nemmere at faste end at ændre kostvaner. F.eks. fordi de kan nøjes med at springe morgenmaden over. For andre kan forbuddet dog betyde, at hjernen bliver mere fokuseret på det forbudte, nemlig mad og snacks.

Er vægttab det primære formål med faste, så viser undersøgelser, at et vægttab på 1-1,5 kg er realistisk. Kroppens stofskifte reduceres under faste, og det kan være en del af forklaringen på det relativt beskedne vægttab.

Pas på muskelmassen

Du kan i princippet spise, hvad du vil, og hvornår du vil, så længe du sikrer, at du får næringsstoffer nok. Nogle næringsstoffer som f.eks. calcium kan kun optages i kroppen i en vis mængde ad gangen, så derfor kan der være risiko for at få for lidt, hvis spisevinduet bliver for kort. Indtagelsen af mad skal derfor fordeles bedst muligt hen over de timer, der er til rådighed til at spise.

Faste over længere tid kan give øget risiko for tab af muskelmasse, men styrketræning kan imødekomme dette. Hav også fokus på at få protein nok i løbet af de timer, du kan spise, så især aldersrelateret tab af muskelstyrke og masse ikke fremskyndes på grund af mangel på protein.

Serviceeftersyn af kosten

Det kan være kærkomment for kroppen at give sine kostvaner et serviceeftersyn. Mange oplever nyt velvære, når de starter på en glutenfri diæt eller faster. For langt de fleste skyldes det næppe fravalget af fødevarer eller timer at spise i, men bevidstheden om at spise mindre, spise mere frugt og grønt og mindre salt, sødt, fedt og blødt.

Har du det godt med periodisk faste, kan det sagtens være en måde at leve på i længere tid. Fødevarestyrelsen anbefaler eller fraråder ikke faste. Så imens forskning i faste kører på fuldt blus, er det vigtigt at huske på, at mad skal være fordøjelig og fornøjelig at sætte tænderne i og nydes med god samvittighed – i flere eller lidt færre timer.

Om Anne Ravn

Er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital med speciale i inflammatoriske sygdomme.

Forfatter til flere bøger om ernæring.

Faste som ny sundhedstrend