Alderspræsidenten Inge glæder sig til, forhåbentlig snart, at kunne genoptage petanquespiller, som er sat på pause under coronakrisen. Når den er overstået, sætter hun sig igen bag rattet i sin 30 år gamle trofaste Fiat Tipo, kører fra sit hyggelige hjem på Vænget og parkerer rutineret på bilens faste plads, mens der smiles og vinkes til petanquevennerne. Nu har hun kørt bil i mere end 80 år uden et eneste uheld.

"Jeg tog mit kørekort som 18-årig", siger Inge, som blev født på Reersø dengang Ford T var Danmarks mest solgte bil, timelønnen for en faglært 2,23 kr. og en liter sødmælk kostede 53 øre.

Hendes mor og far havde et privatmejeri, men solgte det i 1928, året efter at Inge var begyndt sin skolegang og piloten Charles Lindbergh havde gennemført historiens første non-stop flyvning over Atlanterhavet. Dengang skænkede Inge det ikke en tanke, at hun mange år senere i sit voksenliv ville sidde i et stort passagerfly og rejse højt over skyerne på ferieture til Gran Canaria og Lanzarote.

"Mange har været på samme sted i udlandet mindst 20 gange, men hvis jeg kommer op at flyve igen, vil jeg vælge andre steder, for jeg ønsker at se noget nyt, når jeg tager væk hjemmefra", bemærker Inge. Nu nøjes hun med småture i sin bil, dog aldrig kørsel i mørke, og sjældent længere fra Skælskør end til Magleby kirkegård, hvor hendes afdøde mand ligger begravet.

Inges rummelige parcelhus på Vænget er en ukendt adresse for byens hjemmehjælpere. Hun sætter en ære i at klare mest muligt selv, og det er meget mere, end man skulle tro, en dame i hendes alder magter. En anden beboer i nabolaget fortæller, at han sidst på efteråret så Inge stå og klippe hækken rundt om sit hus.

Der skal gode gener til for at fylde 100 år, og Inge har dem ikke fra fremmede. Hendes far nåede at blive 98 år, og en faster var også tæt på at runde det skarpe hjørne, men gik bort som 99-årig. Inges mor døde derimod i 1962 af galdesten, kun 69 år gammel.

Når tiden sættes i bakgear, vender tankerne tilbage til barndommen, hvor enebarnet Inge og hendes forældre flyttede fra Reersø, først til Havrebjerg og seks år senere købte ”Guldhøjgaard” på Stigsnæs. Inge mindes, at gården blev drevet med køer, grise, korn og roer og med to heste som trækkraft. Inges arbejde bestod i at malke, vaske mælkejunger, muge i stalden og hakke roer, foruden at hjælpe til i køkkenet. Men hun beklagede sig aldrig og synes stadig, der er sundt at bestille noget.

Flittig og arbejdsom husmor har Inge været i hele sit voksenliv. Der kom også romantik ind i det, da hun mødte en flot, ung kommis i Stigsnæs Brugs. Han hed Halfdan Andersen, og da de i 1948 giftede sig i Magleby Kirke, blev frøken Inge til fru Andersen. Ægteparret overtog senere gården, mens Inges mor og far, Anna og Jens Chr. Palle, boede der på aftægt. I årenes løb fik Inge og Halfdan to piger, Lonni og Linda på nu 72 og 65 år, som begge bor med deres ægtefæller i Skælskør. Foruden døtrene har Inge fem børnebørn og lige så mange oldebørn.

Efter mange gode år på Stigsnæs blev det nødvendigt at sælge ”Guldhøjgaard”, da Gulf-raffinaderiet manglede plads til tankkapaciteten, så i 1964 flyttede familien med besætningen til ”Tjørnegård” i Østerhoved. Her boede Inge og Halfdan indtil 1994, hvor de købte parcelhuset på Vænget i Skælskør. Begge fik i sen alder tid til fritidsinteresser, begyndte at spille golf sammen og dyrkede denne hobby, indtil Halfdan døde i juli 1999, kort efter sin 80 års fødselsdag.

"Man skal jo ikke sidde med hænderne i skødet, så da jeg blev enlig, fortsatte jeg med at være aktiv, gik til gymnastik og ældredans og siden 2003 til petanque. Jeg er sikker på, at det er spillet med kuglerne, der er med til at holde mig frisk og i form. Derfor glæder jeg mig hver gang til petanquedagene, for der er et herligt sammenhold, og vi mødes altid med godt humør. Jeg håber at kunne fortsætte med at kaste kugler rigtig længe endnu", tilføjer Inge.

Forkortet af redaktionen.

Danmarks ældste petanquespiller