Ingen børn lærer at læse og skrive på en dag. Det fik en god kollega kontant bevis for, da han den 12. august fulgte sin søn hjem efter første skoledag. Lidt skuffet fortalte sønnike, at det altså ikke var på denne første dag, han havde lært at læse eller skrive i skolen.

Et livslangt projekt

På samme måde er det med bevægelse. Det lærer man heller ikke på én dag. Det er et livslangt projekt – kropslig dannelse er et livslangt projekt.

Udtrykket ’kropslig dannelse’ er en oversættelse af det engelske physical literacy. På dansk oversætter vi literacy til ’evnen til at læse og skrive,’ og skal vi oversætte physical literacy til dansk, kunne det være ’evnen til at kunne læse og skrive bevægelse.’ Sådan lyder i hvert tilfælde Peter Elsborgs korte og direkte oversættelse af physical literacy.

Peter Elsborg er forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses Sektion for Epidemiologi og har i sin forskning beskæftiget sig indgående med faktorer, der er afgørende vigtige for menneskers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet, og her spiller kropslig dannelse en vigtig rolle.

"Kropslig dannelse er et begreb, der beskriver forudsætninger, som er afgørende for at vælge en aktiv hverdag,” forklarer Peter Elsborg.

Peter Elsborg

Uddannet cand.scient. i idræt og psykologi og ph.d. i idrætsvidenskab fra Københavns Universitet
Forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelses Sektion for Epidemiologi.
Ekstern lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Fra alsidighed til kropslig dannelse

Peter Elsborg og forskerteamet fik øje på begrebet kropslig dannelse i forbindelse med studier af børns bevægelsesvaner og alsidige bevægelser. Forskerne målte fysisk aktivitet og motorik blandt børn i 0. klasse og igen i 7. klasse.

"I 7. klasse kiggede vi på, hvordan børnenes motoriske udvikling var gået, og hvor meget de bevægede sig. Der så vi, at det mål, vi havde for alsidighed, var det, der forklarede bedst, hvem der bevægede sig mest. Det var faktisk det, der fik os ansporet på begrebet kropslig dannelse, for det var et overraskende fund for os," forklarer Peter Elsborg.

Så de søgte forklaringer på, hvorfor alsidighed kunne være så vigtigt.

"Kropslig dannelse fik os til at tænke, at hvis man har et alsidigt bevægelsesmønster som barn, så udvikler ens kropslige dannelse sig positivt, og derfor man har et højere aktivitetsniveau, når man bliver ældre. Det var vores teori dengang og meget af det, har vi kunnet se i vores efterfølgende studier."

Tre domæner

Kort fortalt deles kropslig dannelse op i tre overordnede domæner. Det er:

Det fysiske domæne
Det emotionelle domæne
Det kognitive domæne

For ligesom evnen til at læse og skrive kræver flere kompetencer, handler kropslig dannelse også om mere end motoriske og fysiske kompetencer.

"Det fysisk domæne indeholder elementer som motorik, fysisk form og fysiske kompetencer. Det emotionelle eller psykologiske domæne – nogen kalder det også det affektive domæne – indeholder følelsesmæssige elementer som motivation og selvtillid. Og det tredje domæne er det kognitive, som indeholder viden og forståelse for, hvad det gør ved ens krop, når man bevæger sig, og også viden om, hvordan en idrætsforening fungerer."

Hvis du blandt de tre domæner savner sociale kompetencer, så lyder svaret fra Peter Elsborg:

"Der er definitioner på begrebet rundt i verden, der rummer det sociale aspekt. Det er også vigtigt, men vi synes, at det hører ind under de andre domæner."

Her i artiklen – og i DGI – bruger vi betegnelsen kropslig dannelse, mens man i forskerkredse foretrækker begrebet bevægelseskompetence.

"Men det har sine fordele, at oversætte physical literacy til kropslig dannelse, fordi dannelse indikerer, at man hele tiden udvikler sig. Det er ikke en statisk ting. Man kan ikke sige, at nu er jeg færdigdannet. Den opfattelse kan man få, når man bruger ordet bevægelseskompetence," siger Peter Elsborg.

Kropslig dannelse i træningen

Ifølge Peter Elsborg kan vi bruge begrebet på to måder nemlig til at forstå, hvorfor nogle mennesker bevæger sig mere end andre og som et pædagogisk redskab, der hjælper dig til at skrue træning og undervisning rigtigt sammen.

Med kropslig dannelse som et pædagogisk redskab kan træneren kigge på sin praksis og vurdere, om træningen er stimulerende for alle tre domæner. Er der for eksempel tilstrækkelig meget bevægelse, hvis spillerne står meget i kø, og kan det have negativ indvirkning på barnets selvtillid og motivation, når alle på holdet kigger på? Det er altså ikke tilstrækkeligt at tænke på, om ens øvelser er fremmende for motorik og fysisk form. De skal også fremme spillernes kognition, altså deres viden og forståelse.

"Det vil sige, du skal også sørge for at forklare de begreber, du bruger i træningen - ikke bare bruge dem. Det er vigtigt, at spillerne ved, hvad er en 3-meter, et forhåndsslag og andre fagudtryk, og at du som træner får tingene forklaret."

Hvad driver menneskers lyst til bevægelse?

Den anden side af kropslig dannelse er at læse og forstå, hvad, der driver kropslig dannelse – med andre ord, hvad der giver os lyst til at være fysisk aktive hele livet. Er der – ud over alsidige bevægelseserfaringer i børneårene – en motor, der driver udviklingen af menneskers lyst til at bevæge sig?

"Det er svært at svare simpelt på. Man kan ikke sige, at der er én motor. Motoren er, at man bevæger sig, og jo mere du bevæger dig, jo mere udvikler du dig. Hvis noget er motoren, er det, at man får meningsfulde oplevelser med bevægelse," siger Peter Elsborg.

Glæde er beslægtet med indre motivation

Men kunne nøglen til at starte motoren ganske enkelt være glæde ved at bevæge sig?

"I min verden er bevægelsesglæde et element i det affektive domæne," fastslår Peter Elsborg og uddyber:

"Hvis man oplever glæde, mens man bevæger sig, vil det ofte føles meningsfuldt. På den måde er det et ret centralt begreb. Hvis vi ser det i sammenhæng med, hvor ofte man bevæger sig, så har det en ekstrem stor betydning at føle glæde, når man bevæger sig. Det er nært beslægtet med indre motivation, som vi ved har stor betydning for bevægelse, og om man bliver ved med at vælge bevægelse til," siger Peter Elsborg.

Trænere er nøglepersoner

Her peger pilen igen på træneren, for træneren spiller en vigtig rolle for at skabe et trivselsfremmende og motiverende idrætsmiljø. Det har Peter Elsborg undersøgt i en stor spørgeskemaundersøgelse blandt unge.

»De trænere, som skaber et miljø, der stimulerer indre motivation – sådan vil jeg kalde det – har kæmpe stor betydning for, hvem der falder fra, og for hvem der fortsætter.«

Så det er vigtigt at fokusere på, hvordan træning bliver en meningsfuld oplevelse, der skærper glæde, mens man udfolder sig.

»Hvis det er det, der bliver fokus, så vil man være bedre til at fastholde folk og til at få dem til at fortsætte,« siger Peter Elsborg.

Glæde kan motivere til bevægelse hele livet

Se også

DGI's anbefalinger til motiverende idræt for børn

Få redskaber til børneidræt og se vores koncepter