Hvis du er typen, der mest kører gravel for eventyret og naturoplevelsernes skyld, så behøver du ikke læse videre. Men hvis du elsker at svæve henover grusvejene med maxpulsen dunkende i halsen i jagten på en STRAVA KOM, så skal du spidse ører og finde læsebrillerne frem.

Her følger syv tips, der kan gøre dig endnu hurtigere på gravelcyklen:

Scan sporet forude

Det er vigtigt, at du kigger fremad og ikke kun har øjnene rettet mod det, der er lige ud for dit forhjul. Jo hurtigere du kører, jo længere bør du faktisk kigge frem – af flere årsager: Først og fremmest handler det om at undgå eventuelle farer som (store) sten og huller.

Dernæst handler det om at vælge den rigtige linje. Det sjove ved gravel er, at du kan køre på løst grus, mere fast og stampet grus, sand, jord, græs, skovbund og selvfølgelig asfalt. Men ikke alle underlag er lige hurtige. Jo mere fast og jævnt underlaget er, jo hurtigere er det. Et løst og ujævnt underlag suger derimod fart ud af cyklen. Sigt efter den linje, hvor underlaget ser mest glat og tilgængeligt ud.

Måske er underlaget løsere i den ene side af vejen end den anden, eller måske er det ene spor fyldt med trærødder, mens det andet er mere jævnt. Et godt tip er at vælge den linje, hvor du kan se, at flest andre har kørt før dig. Uanset om det er biler eller cykler, vil andre køretøjer alt andet lige have stampet underlaget hårdere og mere jævnt til din fordel.

Øv din svingteknik

Et af de nemmeste steder at vinde fart på gruset er i svingene. Igen handler det om at vælge den rigtige linje. Når du nærmer dig et sving, starter du med at scanne underlaget. Hvor godt er grebet, hvor skarpt er svinget, ser underlaget bedre ud nogle steder end andre? Jo mere greb du har, jo senere kan du bremse, og jo højere fart kan du køre igennem svinget med.

Det handler så vidt muligt om at vælge linjen med mest greb – og det er ikke nødvendigvis som på landevejen, hvor du rammer apex midt i svinget. På grusvejen kan den hurtigste linje godt være at skære svinget helt inde eller helt ude hele vejen rundt, hvis det er der, grebet er bedst. Den korteste vej rundt er altså ikke nødvendigvis hurtigst.

Når du har valgt din linje, bremser du forsigtigt ned med begge bremser, så du undgår, at cyklen skrider for dig. Så drejer du ind i svinget på en måde, så du holder cyklen så oprejst som muligt. Hvis du lægger den for meget ned, risikerer du, at hjulene skrider væk under dig. Har du for meget fart på, kan du regulere med bagbremsen rundt i svinget, men forsøg at foretag hele nedbremsningen inden.

Dækkene skal tilpasses ruten

Dine dæk skal tilpasses underlaget og din rute bedst muligt for at få mest mulig fart i cyklen. I teorien er et smallere dæk med højere tryk altid hurtigere på et fast og jævnt underlag som asfalt. Men de færreste underlag er helt jævne. På en dårligt asfalteret vej vil et højt dæktryk få dækket til at hoppe og miste kontakten til underlaget, og derfor bliver al kraft i pedalerne ikke omsat til fart. Forestil dig så, hvad der ville ske, hvis du kører på et hårdt pumpet smalt dæk på grus.

Er din gravelrute primært på lange og lige, brede grusveje med hårdt stampet grus, er et 35mm dæk med et dæktryk på mellem 2 og 3 bar afhængig af din kropsvægt måske det optimale. Kører du på et mere blandet underlag med skovbund og singletrack, vil et bredere dæk med mindre tryk være at foretrække. I forhold til dækmønster findes der mange graveldæk med en mere eller mindre glat midterstribe og knopper i siderne, som alt andet lige er hurtigere end et dæk med knopper over hele slidbanen. Men kører du i løst sand eller mudder vil det glatte dæk bare fedte rundt for dig, og så vil et dæk med flere og større knopper være bedre.

Under alle omstændigheder kan du spare yderligere et par watt, som kan omsættes til fart, ved at køre tubeless – altså uden slanger. Du sparer vægten fra slangerne, rullemodstanden er lavere, og du kan køre med et lavere dæktryk, som ruller bedre på ujævnt underlag. Derudover lapper tætningsvæsken de små punkteringer, så du kan køre videre.

Tænk over positionen

Positionen på cyklen har også betydning for farten. Hvis du sidder stift på cyklen med strakte ramme og holder godt fat i styret, absorberer du underlagets ujævnheder ringere og giver cyklen svære arbejdsbetingelser.

I stedet bør du holde så løst ved styret, som det er muligt, så styret så at sige kan bevæge sig i dine hænder, når du kører over ujævnheder. Derudover bør du bøje let i albuerne, der på den måde nærmest fungerer som menneskelige støddæmpere. Ved voldsomme ujævnheder bør du rejse dig op i pedalerne og bruge armene, så du lader cyklen bevæge sig og arbejde under dig. Forestil dig, at din overkrop skal blive i cirka samme højde fra jorden hele tiden, selvom cyklen følger underlaget op og ned.

Også når du kører opad på gravelcyklen, kan du vinde lidt fart på den rigtige position. På en racercykel har man ofte tendens til at rejse sig i pedalerne, når det bliver rigtig stejlt, men det er en dårlig idé på gravelcyklen. Medmindre underlaget er virkelig godt, vil dit baghjul bare fedte rundt, og du vil miste fremdrift. I stedet bør du blive siddende i sadlen så længe som muligt, så du holder tilstrækkelig vægt over baghjulet. Hvis det bliver så stejlt, at dit forhjul løfter sig fra jorden, når du træder, kan du sætte dig helt ud på spidsen af sadlen og bøje i armene, så dit hoved kommer tættere på styret.

Optimer gearingen

Når det kommer til gearingen på en gravelcykel, er mulighederne mange: Nogle har to klinger foran, andre har kun én. Nogle kører med noget nær en landevejskassette, mens andre har stor udveksling. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det afhænger af terræn og rute.

Hvis du kører i meget kuperet terræn, er det vigtigt, at du har stor nok udveksling i gearene til, at du altid kan finde et passende gear – selv når det går stejlt opad. I så fald vil enten to klinger foran eller i det mindste en kassette med stor udveksling være at foretrække.

Hvis du kører i primært fladt terræn, vil du kunne nøjes med en kassette med mindre udveksling og eventuelt én klinge foran. I så fald skal du dog være opmærksom på, at springene mellem gearene kan blive irriterende store, afhængigt af hvilken kassette du vælger.

Lær at holde fart og momentum

Skal holde en høj fart i længere tid, handler det om at være effektiv og bruge dine kræfter så fornuftigt som muligt. Derfor er momentum et nøgleord, når du kører gravel: Det gælder om at opbygge en høj fart så let som muligt og derefter holde fast i den med mindst mulig energiforbrug.

Det betyder, at det godt kan betale sig at træde til for at holde farten, når det går opad bakke, for derefter at slække på trådet, når det går nedad. Det lyder måske hårdere, men du vil opleve, at du kommer hurtigere frem ved at køre på den måde. Og du skal altså træde i pedalerne for at komme op, uanset om du kører hurtigt eller langsomt.

Det er også sådan de bedste enkeltstartsryttere på landevejen kører. Da du kan vinde procentvist mere, når du kører langsomt, i forhold til når du kører hurtigt, lægger de flere kræfter i pedalerne, når vejen stiger. Når vejen så falder igen, slækker de lidt på trådet og fokuserer på at sidde så aerodynamisk som muligt.

Netop på aerodynamikken kan du også hente gratis fart på grusvejene. Hvis du kører i nærheden af 30 km/t eller mere, betyder aerodynamikken en hel del, så tætsiddende tøj og en aerodynamisk hjelm vil også have en effekt her. Det vigtigste er dog din position på cyklen. Det er langt mere aerodynamisk at sidde i grebene med underarmen i en vandret vinkel, end det for eksempel er at holde i styrbukningerne.

Øvelse gør mester

I sidste ende er der ingen nemme smutveje til at øge farten: Ligesom med alt andet sport gør øvelse mester.

Gravelcykling er i sig selv en meget specifik disciplin, så alene det at træne mere på din gravelcykel vil give dig bedre forudsætninger for også at køre stærkt på den. Der er nogle tekniske aspekter af gravelcykling, som er svære at træne på andre måder.

Mere konkret bør din træning også være så specifik som mulig, i forhold til det du gerne vil opnå. Men hvilke typer grus kører du på, hvor lange er stykkerne, og hvad er hurtigt for dig? Igen skal du tage udgangspunkt i de gravelruter, du kører.

Hvis der er mange lange og lige grusveje med fast grus, bør du træne efter at kunne holde en høj fart over længere tid. Kører du meget lange distancer, skal der også specifik udholdenhedstræning til. Hvis der derimod er mange højdemeter og måske en del kortere stykker med singletrack på dine ruter, skal du træne mere højintenst og eksplosivt for at kunne holde et rigtig højt tempo i kortere tid. Selve denne fysiske del af træningen kan du også køre på landevejene. Men husk, at specifik forberedelse er nøglen til at opnå dine mål, så tag altid udgangspunkt i dig, dine evner, dine ruter og dit udstyr.

7 tips gør dig hurtigere på grusvejene