DGI Trænerspire 2024-2025

Hvornår
4. nov 2024 kl. 18:30 - 2. feb 2025 kl. 12:00
Hvor
Lundhallen, Skolevej 6, Lund, Horsens, 8700 Horsens, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 15 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202510993200

Vil I udvikle jeres hjælpetræner/-instruktører og få dygtige og motiverede unge i foreningen?

Så giv dem en uddannelse, der ruster dem til trænerrollen. Udover personlig udvikling, får de unge også nye kompetencer og fede oplevelser sammen med andre unge fra forskellige idrætter.

Send gerne flere afsted sammen, så de kan støtte hinanden gennem uddannelsen og få fælles oplevelser.

 
DGI Trænerspiren giver viden om:

  • Hvordan man underviser børn
  • Børns sociale og motoriske udvikling
  • Rollen som træner
  • Træningsprogrammer

Uddannelse foregår i et tæt samarbejde med jeres forening og det forventes, at I støtter og vejleder de unge under uddannelsen. Det tætte samarbejde skal sikre, at den unge ikke står alene med ansvaret og samtidig vil det styrke relationen og samarbejdet mellem jer.

Uddannelsen er fordelt over 3 mødegange:

  • Den 4. nov. 2024: Intro-aften (en træner fra jeres forening deltager sammen med den unge)
  • Den 16.-17. nov. 2024: Weekend-modul med overnatning
  • Den 1.-2. feb. 2025: Weekend-modul med overnatning (en træner fra jeres forening deltager de sidste 2 timer)

Ud over de tre mødegange skal jeres hjælpetræner/-instruktør i praktik i jeres forening, hvor de prøver at stå for dele af en træning af børn i nært samarbejde med en erfaren træner/instruktør. Praktikken er de selv med til at planlægge, så det passer med deres ønsker.

Udskriv folder om Trænerspiren 
Udskriv flyer til deltagerne

Tilskud til uddannelsen 
Mange kommuner yder tilskud til kurser og uddannelse - se mere her. Tilskud søges efter endt og gennemført uddannelse.

Vejle Idrætsråd støtter uddannelsen med kr. 300 pr. deltager, der gennemfører uddannelsen. Er din forening medlem af Vejle Idrætsråd kan tilskuddet søges efter endt uddannelse.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer