Årsmøde DGI Vestjylland

Hvornår
25. nov 2024 kl. 16:30 til 22:00
Hvor
Tim Hallen, Åvænget 3, 6980 Tim, Danmark
Hvem
Udøvere
Ledere

Nummer
202405000004

Drømmer din forening om en blomstrende frivillighed? Hvor I aldrig mangler hænder og hvor opgaverne bliver løst med glæde?

På DGI Vestjyllands årsmøde 2024 vil vi sammen med jer gøre frivillige drømme til virkelighed. Og vi har samlet et stærkt hold til at hjælpe din og resten af Vestjyllands foreninger i den rigtige retning.

Udvikl din forenings frivillighed

Du får inspiration fra en af branchens bedste, når Ulla Svenningsen holder oplæg om, hvordan man tænker frivillighed og udvikler sine metoder for rekruttering og motivation. Hun deler ud af hendes mangeårige erfaring fra VisitAarhus og Smukfest, hvor hun har rekrutteret flere tusinde frivillige.

Du får også en lokal forenings gode erfaringer, når Ringkøbing Svømmeklub præsenterer deres gode eksempel. Efter masser af inspiration får du selv lov til at arbejde med det på én af de tre workshops vi tilbyder: Byg en struktur frivillige trives i, Opgaver frivillige vælger til eller Din forenings kommunikation til frivillige

Ny formand - vær med til sætte retning for idrætten i Vestjylland

Årsmødet byder med garanti på noget ekstraordinært. Vi skal finde en ny formand. Efter 10 år på posten stopper Per E. Østergaard som formand for DGI Vestjylland jf. §9 stk. 6 i vedtægterne. En ny formand skal vælges, og derudover skal to bestyrelsesposter besættes. Bettina Lydersen genopstiller ikke efter fire år i bestyrelsen. Martin Højbjerg Wiborg blev valgt ind i 2022 og genopstiller nu til endnu en periode.

Ny pulje på 25.000 kr. til frivillighedsinitiativer - afstemning på årsmødet

Har din forening en god idé til at tiltrække nye frivillige eller engagere de nuværende? Nu kan I søge en pulje på 25.000 kr., som støtter frivillighedsinitiativer.

Puljen er skabt for at inspirere og støtte foreninger i deres arbejde med at tiltrække nye frivillige samt engagere eksisterende frivillige på kreative måder. Det maksimale beløb, der kan ansøges om, er 25.000 kr. 

Ansøg inden 4. november. Indkomne forslag behandles på DGI Vestjyllands årsmøde 25. november.

Læs mere om puljen

Vi håber, at vi ser dig!

Din deltagelse er vigtig - for din forening, for idrætten i Vestjylland og for frivilligheden. Vi ses!

Beretning, årsrapport og indkomne forslag

Læs formandens beretning, årsrapporten fra 2023 og indkomne forslag

  • Kl.16.30 – 17.00 Ankomst, snacks og mulighed for at netværke med andre foreninger
  • Kl.17.00 – 17.15 Velkommen og fællessang v/ Per Østergaard, formand for DGI Vestjylland
  • Kl.17.15 – 18.00 Hvordan kan vi tænke frivilligheden mere dynamisk? oplæg v/Ulla Svenningsen Lund, frivillighedschef ved VisitAarhus
  • Kl.18.00 – 18.15 Oplæg – Ringkøbing Svømmeklub – det gode eksempel
  • Kl.18.15 – 18.45 Workshop – vælg en af disse tre 
  1. Byg en struktur, frivillige trives i
  2. Opgaver, frivillige vælger til
  3. Din forenings kommunikation til frivillige
  • Kl.18.45 – 19.00 Fælles opsamling og afrunding på frivillig temaet
  • Kl.19.00 – 20.00 Spisning – social dining
  • Kl.20.00 – 21.30 Årsmøde
  1. Valg af dirigent og stemmetællere
  2. Fremlæggelse og godkendelse af beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsrapport.
  4. Godkendelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Orientering om budget for det kommende år
  7. Valg til bestyrelsen: 
    a. Valg af formand 
    På valg er: Per Østergaard (modtager ikke genvalg) 
    b. 2 bestyrelsesmedlemmer 
    På valg er: Bettina Lydersen (modtager ikke genvalg) 
    På valg er: Martin Højbjerg Wiborg (modtager genvalg) 
    e. Valg af 1. og 2. suppleant til bestyrelsen (hvert år). 
    På valg er: Rasmus Visholm Jensen 
    På valg er: Morten Pind Kristensen
  8. Eventuelt
  • Kl.21.30 Tak for i aften – vi ses til Landsstævnet i Vejle

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer