Idrætspolitiske indsatser
- før, under og efter et folketingsvalg
Kulturpolitisk redegørelse og en ny kulturpolitik på vej
Den politiske sæson var stadig ny, da Kulturministeren, med bidrag fra blandt andre DGI, præsenterede den første kulturpolitiske redegørelse i et kvart århundrede. Idræts-og foreningsfællesskaber står stærkt i Regeringens redegørelse, som først blev debatteret i Folketinget og senere på året skal være trædesten til en egentlig dansk kulturpolitik.
Børn og unges trivsel – et fælles ansvar
Børn og unges trivsel er et fælles samfundsansvar, hvor inkluderende hverdagsfællesskaber i foreningerne er vigtige frirum.
DGI arbejder derfor målrettet for at få flere med i foreningerne og for at motiverende tilbud medvirker til at de knap 900.000 medlemmer under 25 år i idrætsforeningerne trives, motiveres og får lyst til at komme igen. Vi ønsker et opgør med voksenbehov i idrætsverdenen og et opgør med ønsker om en præstations-og perfekthedskultur.
Det er positivt at opleve stor politisk opbakning, også til budskabet om, at frivilligt arbejde øger trivslen blandt unge. Både Danmarks nye Børne- og Undervisningsminister og Kulturminister bakkede op, da DGI i samarbejde med 360 foreninger og 56 kommuner i foråret fremhævede vigtigheden af unges frivillige lokale engagement.
DGI og foreningernes indsats i forhold til unges trivsel blev i maj fremhævet i en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Det er for første gang, Sundhedsstyrelsen sætter forskningsord på, hvad det er ved de organiserede fritidsfællesskaber, der styrker trivslen blandt de 12-20. årige.
DGI er også gået forrest i den politiske debat om live-streaming af børn og unge, der dyrker idræt. Vi ønsker ikke, at unge under 18 år skal streames. Ganske enkelt fordi streaming ikke gavner nogen og slet ikke tryghed og sikkerhed for vores børn og unge.
En skole i bevægelse
”Vi tager fat på folkeskolen” lød det fra statsministeren før sommerferien med et ønske om at skabe mere variation i hverdagen og en mere praksisnær skoledag.
I skolen mødes alle børn uanset social og kulturel baggrund. DGI presser derfor på, for at idrætsforeningerne i højere kan komme ind i skolen, for i skolen møder vi alle børn. Flere steder spirer det lokalt i klasseværelset, skolegården eller ude i naturen. Gennem Åben skole mødes skoler med lokale foreninger, og DGI kan være en motor for mere trivsel, nye former for læring og flere broer ind i foreningslivet.
Erfaringer fra folkeskolereformen viser, at lovkravet om de 45 minutters daglig bevægelse ikke er implementeret. DGI har derfor bakket op om mere lokal frihed. Over for Regering og Folketing har DGI fremsat konkrete forslag til en styrkelse af den åbne skole, flere valgfag og forslag til mere bevægelse i særligt de boglige fag for de ældste elever, hvor skolen i dag mangler variation og en praksisnær undervisning.
Lettere at være frivillig og billigere at være forening
DGI arbejder fortsat for at lempe foreningernes administrative byrder. Et tydeligt regeringsgrundlag giver grobund for optimisme.
DGI deltager i arbejdet med konkrete forslag til lempelser til gavn for foreninger og frivillige, men også med forslag til, hvordan lempelser kan få flere unge engageret i foreningslivet.
Et sted har krævet et særligt fokus, nemlig mødet mellem banker og foreninger. DGI arbejder for, at et fortsat stærkt værn mod hvidvask kan gå hånd i hånd med mindre bureaukrati. Med en vejledning fra Finanstilsynet sidste år fik vi en model for risikoklassifikation, hvor langt de fleste foreninger i Danmark er såkaldte lav-risikoforeninger.
Med data fra 1.900 frivillige kasserer i idrætsforeningerne dokumenterede DGI i september 2023, at bankerne ikke bruger vejledningen, og gebyrerne, som bankerne begrunder i reglerne, der nu er lempet, er heller ikke faldet.
Det kalder på fornyet politisk handling og, mens vi skriver årsberetningen, er vi i tæt dialog med Regering og Folketing om mulige modeller.