FLOORBALL. Nye foreninger er stødt til i 2016, så det samlede antal nu er 131 mod 109 i 2014.

Det betyder også en stigning i antallet af medlemmer til 6.409 fra 5.964.

Samtidig er 29 floorball spydspidsforeninger i gang med et udviklingsforløb med fire koncepter inden for Bevæg dig for livet: MotionsFloorball, 60+Floorball, SkoleFloorball og FamilieFloorball med primært fokus på begyndere og motionister.

Desuden etableres samarbejde med skoler, kommuner og idrætsråd om at udbrede koncepterne.

VISIONSARBEJDE. Bevæg dig for livet er blevet en integreret del af hverdagen i DGI. Arbejdet med visionsaftalerne har fundet et godt leje, hvor de største startvanskeligheder er overvundet og fokus kan rettes mere rent mod arbejdet med målgrupper og foreninger.

I oktober 2016 var mere end 180 mennesker samlet til visionsseminar i DGI-byen. Målet var at drøfte udfordringer og give klare anbefalinger til de næste faser af visionsarbejdet. Dagen viste tydeligt, at der er meget stor energi, lyst og motivation til visionsarbejdet, men også at det ikke er let at give helt entydige anbefalinger til de næste faser.

Alligevel er det visionsgruppens ambition at anvende de mange inputs og anbefalinger i arbejdet med at føre visionsaftalerne ind i en ny aftaleperiode fra 2018.

I de enkelte visionsaftaler er der flere og flere lyspunkter: Der er kommet godt gang i foreningsudviklingsforløbene. GoRun kører på mere end 30 lokationer. Der er etableret mere end 45 nye floorballklubber. Der er kontakt til mere end 600 badmintonklubber. Der er uddannet over 1.400 nye motionscykeltrænere. Der er uddannet mere end 180 håndboldfitness-instruktører.

At grundmotoren er kørende nu, giver en helt nødvendig platform for at gå videre med ambitionerne om en ny aftaleperiode med Nordea-fonden og TrygFonden:

• At sætte konkrete initiativer i gang på den nationale og kommunale politiske scene.
• At indgå nye partnerskaber med aktører, som kan se perspektiver i at arbejde med på målene i Bevæg dig for livet.
• At tage flere initiativer som rækker direkte ud mod ikke-aktive grupper af borgere.
• At sætte gang i et sammenhængende kampagnearbejde, som motiverer endnu flere danskere, foreninger og aktører til at være med i bevægelsen frem mod 2025.

SKOLEREFORM. Hvordan går det med at inddrage foreningsidrætten og sikre 45 minutters fysisk aktivitet til alle børn i løbet af skoledagen?

Spørgsmålet er relevant at stille i år 3 for skolereformen.

Intentionerne er gode, og det er DGI’s indtryk, at der rundt om i landet arbejdes ihærdigt med dagsordenen. Men desværre er vi langt fra mål.

For det første ved vi, at det kun er ca. hver femte skole, som har etableret samarbejde med idrætsforeninger. For det andet viser det sig, at det kniber med at sikre de 45 minutters fysisk aktivitet til børnene, og at det særligt er de børn, som ikke har et aktivt fritidsliv, som også er dem, for hvem det kniber med bevægelsen i skolen. Den udvikling er uheldig, fordi skolerammen netop burde sikre en mindre grad af polarisering mellem aktive og inaktive børn.

I DGI arbejder vi aktivt for at fremme idrætten i skolen. DGI afvikler Åben Skole-forløb, hvor formålet er at give frivillige i idrætsforeninger redskaber til at samarbejde med skolerne om den åbne skole med særlig fokus på idrætsfaget. Krop og kompetencer er et samarbejde mellem DIF, DGI, VIA UC og Dansk Skoleidræt med støtte fra A.P. Møller Fonden.

Erfaringerne er, at der er markant brug for et kompetenceløft, og at der er meget forskelligt niveau i kommunerne og på skolerne. Unge i Front er et DGI-koncept, der i høj grad har en Åben Skole-dagsorden, og konceptet har succes i øjeblikket. Unge i Front bruges typisk som valgfag i udskolingen, hvor de unge er i foreningspraktik og lærer om, hvordan en forening drives, hvordan det er at være træner mv.

For at løfte indsatsen yderligere er der behov for, at politikere på lands- og kommunalt plan holder fast i dagsordenen og sikrer implementering af den åbne skole og de 45 minutters fysisk aktivitet i skoletiden, for udviklingen kommer ikke af sig selv.

SUNDHED. Når vi taler sundhed, så var motion for 10 år siden noget med at kompensere for den gode mad og de knap så gode kostvaner. I mange danskeres bevidsthed var motion et slankemiddel. Den opfattelse har ændret sig markant.

Alligevel viser den seneste folkesundhedsrapport fra Sundhedsstyrelsen, at fysisk inaktivitet i sig selv er skyld i ca. 6.000 dødsfald i Danmark om året.

Fysisk inaktivitet er kun overgået af rygning som risikofaktorer for vores sundhed, og fysisk inaktivitet er skyld i markant flere dødsfald end eksempelvis alkohol, svær overvægt og lavt indtag af frugt og grønt.

Forskningen er klar, når det gælder fysisk inaktivitet. Det er de mest inaktive, som scorer kassen rent sundhedsmæssigt, hvis de begynder at motionere. Udfordringen er at få ændret adfærd og få fastholdt de sunde vaner.

Forskningen viser også, at den udfordring aldrig må blive overladt til det enkelte individ, men at de sunde vaner i befolkningen kræver sunde rammer. Her er idrætsforeningen et godt udgangspunkt, men en aktiv befolkning, som er en ambition i regeringsgrundlaget og i Bevæg dig for Livet kræver, at alle muligheder for at fremme fysisk aktivitet i det offentlige, civilsamfundet og på arbejdsmarkedet udnyttes. Sker det ikke, bliver vejen til målet for lang.

Derfor er det også vigtigt, at en ny national kræftplan fra Sundhedsministeriet indeholder mere end blot forebyggelse af rygning. Politikerne bør foretage nationale prioriteringer af cyklismen, sådan at vi fastholder Danmark som et første klasses cykelland, hvad enten det gælder landevejsraceren eller bycyklen.

Folkesundhedsrapporten viser i øvrigt også, at dårlig mental sundhed og ensomhed tager livet af danskerne, hvilket er endnu et stærkt argument for at åbne forening og fællesskab mest muligt for hele befolkningen.

ØKONOMISK RAMME. Foreningsidrætten bygger på et frivilligt fundament, og det skal den blive ved med. Men et aktivt foreningsliv kræver også, at stat og kommuner sikrer nogle gode rammer om foreningslivet – ikke mindst økonomisk.

De statslige udlodningsmidler skal sikre det frivillige foreningslivs vilkår. I 2010 blev der aftalt en ny model for udlodning af midler til idræt, sociale foreninger, spejdere osv., men modellen har desværre vist sig ikke at leve op til forventningerne, og det får konsekvenser for det frivillige Danmark. Som det ser ud nu, får DGI ikke midler til genopretning i 2016.

I DGI arbejder vi ligesom resten af det frivillige foreningsliv i Danmark for en stabil finansiering, sådan at vi kan koncentrere os om at udvikle vores foreninger i overensstemmelse med de ønsker og behov, som danskerne har for at dyrke foreningsidræt.

Det er vores begrundede håb, at regeringen inden udgangen af året har fundet en stabil og fremtidssikret løsning, som i øvrigt er i overensstemmelse med de holdninger, som centrale politikere på tværs af samtlige partier gav udtryk for i 2010. En holdning som blandt andet statsministeren flere gange har bakket op om siden.

Finansministeriet har vurderet, at der mangler 76 millioner kroner i udlodningsmidler i 2016 i forhold til 2013-niveauet. Danskernes ændrede spilmønstre har haft utilsigtede negative konsekvenser for udlodningen, men den samlede mængde af spil på markedet er stabilt voksende, og derfor er det DGI’s holdning, at der skal kunne findes én langtidsholdbar løsning på problemet. Der er nemlig penge nok i systemet, så i sidste ende handler det om, hvorvidt midlerne skal gå til staten eller foreningslivet.

FORENINGSUDVIKLING. DM i Foreningsudvikling lykkes godt. Det er i korte træk konklusionen af den 4. undersøgelse af DM i Foreningsudvikling, som er gennemført af lektor Karsten Østerlund, CISC på Syddansk Universitet. I undersøgelsen vender SdU tilbage og spørger de foreninger, der var med i DM i 2011-12 og 2012-13.

Rapporten tegner et billede af, at når foreninger igangsætter foreningsudvikling, så oplever de ofte en stigende lyst til foreningsudvikling. En lyst der stammer fra foreningens første succesoplevelser. Med andre ord kan man sige, at foreningsudvikling driver foreningsudvikling. Både hvad angår arbejdsmetoder og aktivitetsudbud.

Fire ud af fem foreningsledere svarer, at foreningen stadig arbejder aktivt med foreningsudvikling tre til fire år efter deltagelsen i DM.  To tredjedele af dem angiver, at kvaliteten af udviklingsarbejdet er øget og flere italesætter udvikling som en del af hverdagen efter DM – og som en værdi, der gennemsyrer foreningen.

Knap fire ud af fem foreninger oplever, at de i højere grad har sat mål og retning for bestyrelsesarbejdet. Halvdelen af DM-foreningerne har oplevet en vækst i antallet af frivillige på mere end 10 procent, siden de begyndte at arbejde med foreningsudvikling. Desuden svarer knap syv ud af 10 foreninger, at de er blevet mere åbne over for nye inputs og idéer.

Alt i alt er den altoverskyggende succes i DM den læring, der foregår i arbejdet med egen udvikling hjemme i sin egen forening